Vi udfører stort set alle de behandlinger, der kan udføres inden for vores fagområde. Vi benytter os af de nyeste materialer, og sørger alle for at gå kontinuerligt på kursus for altid at kunne tilbyde dig den bedst tænkelige behandling.
Vores behandlingsudvalg består blandt andet af nedenstående.
Vi tilbyder altid bedøvelse og sørger for at anlægge denne så nænsomt som overhovedet muligt. Vi kan ligeledes tilbyde smertestillende midler ved behandlinger, som kan give symptomer bagefter.
Rodbehandlinger kan være nødvendige, hvis nerven i tanden er død, eller hvis et caries angreb er gået så langt, at en betændt nerve i tanden må fjernes. Det døde væv renses ud, tanden steriliseres kemisk og fyldes efterfølgende med et gummimateriale. Vi går ekstremt meget op i vores rodbehandlinger og benytter nyeste generation af M-wire instrumenter for at sikre det perfekte resultat.
Kroner kan være den nødvendige behandling, hvis tanden er meget destrueret eller rodbehandlet. En krone genskaber hele tandkronen og giver et tøndebåndsgreb på tanden. En bro består af 2-3 eller flere sammenloddede kroner og kan erstatte en manglende tand som en fastsiddende løsning.
Kroner kan være den nødvendige behandling, hvis tanden er meget destrueret eller rodbehandlet. En krone genskaber hele tandkronen og giver et tøndebåndsgreb på tanden. En bro består af 2-3 eller flere sammenloddede kroner og kan erstatte en manglende tand som en fastsiddende løsning.
Har du skæve tænder, kan vi ligeledes tilbyde tandretning med Litewire eller Inman Aligner systemet. Behandlingen tager kun 4-6 måneder - så har du et Hollywood smil. Vi udfører dog kun kosmetisk tandregulering af primært de 4 fortænder, da der ellers skal en specialtandlæge indover behandlingen.
Vi tilbyder protese behandlinger til dem, der har mistet enkelte eller alle tænderne. Der skelnes mellem helproteser, der sidder og hviler på gummen, eller delproteser med støbte stel, der klikkes fast på de eksisterende tænder.
Implantater er kunstige rødder i titanium, der kan indopereres, hvis man har mistet en tand. Disse gror fast i kæben og føles som naturlige tænder bagefter. Vi benytter os udelukkende af Straumann Roxolid implantater, som er de bedste på markedet og står for at være The Golden Standard.
Parodontose er en sygdom i tandkødet, der angriber den knogle, tænderne sidder fast i. Behandlingen består af en dybdegående tandrens og grundig instruktion i korrekt renhold. Rygning er ligeledes en stor risikofaktor, så rygestop anbefales på det kraftigste, hvis man får parodontose.
Vi er eksperter i at håndtere tandlægeskræk. Det er jo aldrig sjovt at gå til tandlæge, men vi gør alt, hvad vi kan for at skabe en afslappet og afstressende atmosfære. Vi informerer ligeledes omhyggeligt undervejs, så du kan føle dig tryg og har mulighed for at følge med.
Vi udfører en bred vifte af forskellige kirurgiske behandlinger på klinikken, herunder eksempelvis operationer af visdomstænder og parodontose, rodspidsamputationer, fjernelse af forandringer i slimhinde, samt implantatbehandlinger.